Fyraftenssang
Mandag den 7. september 2020 KL. 16.30
Onsdag den 11. marts Kl. 20.30 blev Danmark officielt lukket. Nye vidtgående initiativer satte tingene på hovedet.
Mette Frederiksen meldte ud:
Nu skal der handles.
Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand.
Der blev lyttet til statsministerens ord –
og der blev handlet.
Et stærkt indslag præsenterede Phillip Faber, der samlede hele Danmark til sang.
Mette Frederiksen har nu meddelt,
at vi igen kan byde indenfor.
KUNSTSKABET fejrer genåbningen således:
Vi synger sammen.
Eva Kondrup & Povl Tiedemann præsenterer udvalgte sange.
Per Ladekjær akkompagnerer på klaver
Publikum er dagens veloplagte kor.
Dørene åbnes kl. 16.00.
Sangarrangementet er gratis –
helt uden beregning
Efter sangene er der mulighed for fælles spisning med smørrebrød.
Smørrebrød: 30 kr. pr. stk. bestilles ved tilmelding
Arrangementet er et samarbejde mellem Børkop Højskole, Børkop Bibliotek & KUNSTSKABET
Tilmelding: vibeke@dan-line.dk
Videoen er fra KUNSTSKABETs fernisering på efterårsudstillingen den 26. oktober 2019.
På scenen er vores super gode lokale kor: KORiøs.
NB – til Fyraftenssangen den 7. september 2020 skal vi naturligvis sidde ned under sangen