Heidi Manøe – Kaptajnen
Onsdag den 6. september 2023 kl. 19.30

Kaptajnen – er en eventyrlig beretning om at være kaptajn på en 53 fods sejlbåd og føre båden sikkert i havn på den anden side af kloden.

Heidi Manøe var kaptajn på sejladsen fra Kap Verde til Fransk Polynesien.
Hun brugte et halvt år til at planlægge turen, gøre båden klar og finde gaster,
der skulle betale for oplevelsen og skiftes ud undervejs.

En fortælling om at insistere på drømmen, at føre den ud i virkeligheden.

Om at se sin frygt i øjnene og stå igennem selv de mest umulige udfordringer.

At afværge en katastrofe, når skibet tager vand ind eller en styrmand i fuldskab opildner til mytteri.




Det er også fortællingen om møderne med lokalbefolkninger på afsidesliggende atoller midt i Stillehavet, om at opleve hvaler og at dykke med verdens største hajkolonier.

Heidi er tillige dykkerinstruktør og har flere års erfaring som leder indenfor IT-branchen.

At Heidi er taler på scenen ved
”The Ocean Race” den 2. juni – hvor deltagerbådene
fra verdens hårdeste havkapsejlads ligger til kaj i Århus – må anses som den maritime verdens anerkendelse af Heidis bedrifter.

Den 12. juni kan Heidi ses i Godmorgen Danmark.






Heidis bog: Kaptajn, der beskriver sejladsen udgives den 12. juni og kan købes ved foredraget.

Heidi er 31 år, har råstyrke, udholdenhed og en ukuelig vindermentalitet.

Foredraget afholdes i MarKant,
Børkops Kulturhus,
Ågade 6

Dørene åbnes KL. 19.00

Pris inkl. kaffe & brød:
Medlemmer: 60,00 Kr.
Andre: 100,00 Kr.

Tilmelding: mail@KUNSTSKABET.dk