I løbet af 0komma5 er det grangiveligt jul   

Og MC Einars julesang vil lyde på alle kanaler:
Det jul, det cool,
sikke tiden den går,
Der er masser lavet om siden sidste år

Sidste år standsede pandemien alt – julesang – julefrokost – dansen om træet – YOU name it.

Der er derfor i år dømt julehygge med gran i lange baner.
Vi mødes nogle timer – nyder et glas gløgg
og drager efterfølgende hjem med hver vores unikke dekoration.

Du skal kreere din helt egen juledekoration
I selskab med andre julededikerede mennesker
Vi inspirerer hinanden
Vi hjælper hinanden

Anna Lise Hansen
er juleværkstedets kyndige vejleder.
Anna Lise ved, hvordan en juledekoration bygges op
hvordan man går i gang,
fæstner det grønne og andre godt-at-vide-ting.
Du sætter dit helt eget præg på din dekoration
Anna Lise kommer gerne med forslag
og hjælp til hver enkelt.

Medbring det, du vil bruge til din dekoration.
Gå en tur i haven og pluk løs
eller tag en tur i den lokale skov.
Husk: Blomstersaks. ler, blomstertråd,
og en skål/fad/trærod eller andet til at stille dekorationen på.

Juleværkstedet afholdes i MarKant,
Ågade 6, Børkop

Fredag den 26. november kl. 13.30
Pris 30,00 Kr. inkl. gløgg og
inkl. Anna Lises juletricks

Tilmelding: vibeke@dan-line.dk