Mølledagens Kunstudstilling.
Kr. Himmelfartsdag den 18. maj
samt fredag den 19. og
lørdag den 20. maj 2023


Mikkel Niess, stifter af og CEO i BIDdanmark. åbner udstillingen ved en fernisering Kr. Himmelfartsdag kl. 11.30.

Der er naturligvis et glas vin, god inspiration, masser af god kunst, god stemning, en spændende udstilling og forhåbentligt et veloplagt publikum –
og det hele er gratis.

KUNSTSKABETs 1. udstilling i forbindelse med Mølledagen fandt sted i 2004. Så 2023 er foreningens 20-års jubilæum i denne henseende.

Udstillingen er åben Kr. Himmelfartsdag fra ferniseringen til kl. 16.00.
Fredag & lørdag er udstillingen åben fra kl. 11.00 til 16.00.

I Atelieret/værkstedet udstiller kursister fra forårets malerhold med Ljudmila Vodopic som underviser samt værker fra det nye croquishold.

På scenen i Borgertorvet er værker fra KUNSTSKABETs Billedskole.

På Borgertorvet, i Salen og i den sorte gang præsenteres værker af 28 kunstnere.

Elmann Larsen oplæser egne digte fredag Kl. 13.00.

Vi ser frem til at byde velkommen på en alsidig udstilling med værker udført af såvel foreningens medlemmer som af indbudte gæsteudstillere.

Der er mange kunstarter præsenteret – maleri, akvarel, tegning, digte, vævning, unika smykker, boudoir-fotografering, træarbejder og måske mere til.

Alle, der besøger udstillingen, har mulighed for at stemme
på deres favorit kunstner.
Blandt stemmerne på den vindende kunstner, trækkes der lørdag den 20. maj kl. 15.45 lod om 2 x 2 gavekort på hvert 500 kr. til et valgfrit arrangement til KUNSTSKABETs kommende program.
Gavekortene er gældende indtil
20. maj 2024.
Konkurrencen afholdes i hele udstillingsperioden.

Inviter dit netværk med på udstilling og slut en kulturel dag af med god italiensk mad fra La Rosa Italiana, der giver 10 % på Take Away eller på middag i restauranten på alle udstillingsdagene. Middag i restauranten er naturligvis begrænset af antal pladser til rådighed. Take Away er der ikke begrænsning på.
Medbring KUNSTSKABETs rabatkupon, der udleveres på udstillingen.

Udstillingen præsenteres i
Børkops Kulturhus, Ågade 6, 7080 Børkop