Søren Ruby & Duo al Dente 
En kalejdoskopisk refleksion over årets,
naturens og menneskelivets gang.
Skuespiller Søren Ruby oplæser en bred vifte tekster   af Aakjær, Grundtvig, Ingemann, Tove Ditlevsen, Frank Jæger, Blicher med flere
akkompagneret af Duo al Dente.
I rammen af årstidernes skiften opleves teksterne i et nyt og til tider overraskende lys.
Søren Ruby giver teksterne liv og nærvær.
Duo al Dente spiller musik fra mange tidsaldre – fra renæssancen og barokken over irsk folkemusik til nyere komponister som Enya og Rickie Lee Jones samt – naturligvis – Vivaldis kendte årstids-koncerter.
Musikken, instrumenterne og lyrikken udforskes og udfordres på tværs af tid.
Dermed sættes både lyrik og musik i et særligt æstetisk lys og dermed bliver oplevelsen en autentisk og samtidig usædvanlig cross over-forestilling.
Skuespilleren Søren Ruby har medvirket i talrige forestillinger over hele landet.
Duo al Dente – Kirsten Lund Jensen, blokfløjte og Per Weile Bak, lut og kontrabas har gennem mere end 25 år markeret sig i dansk musikliv med koncerter og anmelderroste CD-indspilninger.
Begge musikere er uddannet på konservatorier i Danmark, London & Leipzig.
Koncerten afholdes i MarKant,
Børkops Kulturhus,
Ågade 6, 7080 Børkop
Onsdag den 15. juni kl. 19.45
Dørene åbnes Kl. 19.15   
Tilmelding:  mail@KUNSTSKABET.dk
Koncerten er støttet af Kultur Puljen i Vejle Kommune og er gratis for publikum