Mandag den 14. april 2025 Kl. 19.30
Hvad nu hvis?
Beredskabsforbundet kommer til KUNSTSKABET med kurset:
Kriseparat – klar dig selv i 3 døgn
Kabler på bunden af Østersøen er blevet ødelagt – og bliver det fortsat. Kabellbruddene skyldes sandsynligvis sabotage.
De undersøiske havkabler transporterer gas, internetdata og elektricitet. Hvis elforsyningen bliver påvirket, kan alt fra hospitaler og fængsler til fødevareopbevaring, lys på gaden og meget andet blive ramt.
Vi tager det for givet at faciliteter som vand, varme og elektricitet altid fungerer. Men vi kan komme i den situation, at forsyningerne svigter i kortere eller længere tid, hvor vi ikke ved, hvornår forsyningerne vender tilbage.
Når større dele af samfundet rammes tager beredskabet sig først og fremmest af landets kritiske samfundsfunktioner som sygehuse og plejehjem.
Har du helt tjek på, hvad du skal gøre, hvis kritiske situationer opstår?
Det er ikke krigstid i Danmark – men det er heller ikke decideret fredstid.
Både i hverdagen og i en nødsituation har vi et ansvar for at kunne tage vare på os selv.
Så – kan du klare dig 3 dage uden strøm?
Kan du klare dig 3 dage uden indkøbsmuligheder?