POLITISK ROCKSHOW med Peter Mogensen & THE DISCIPLES OF DEMOCRACY

Fredag den 1. maj 2026 kl. 19.30

Peter Mogensen er landskendt fra TV2 News faste ugentlige program ”Tirsdagsanalysen”, hvor de to tidligere spindoktorer Mogensen & Kristiansen analyserer ugens vigtigste politiske
begivenheder i Danmark.
Peter Mogensen er en skarp, humoristisk og underholdende kommentator på TV og er desuden direktør for den politiske tænketank Kraka.
Peter er foruden politik også dedikeret til Rockmusikken. Musikken har han udøvet i en
lille skjult perle i en af Københavns baggårde samt ved Folkemødet på Bornholm.

Peter Mogensen er helt bevidst om, at hans evner som musiker ikke matcher toppen. Kvaliteten holdes oppe, når de tre topprofessionelle musikere – bassisten Henrik SP Poulsen,  Jesper Mortensen (trommer) og Carsten Juhl på keyboard forsøger af holde Mogensens guitar på sporet.

Bandet spiller klassikere fra Stones, Springsteen, Dylan m. flere.

Mogensen fyrer den af, flår i guitaren og sammen med de topprofessionelle leveres en helt anderledes koncert – hvor Peter samtidig hudfletter dansk politik med en saglig/satirisk status af partilederne – hvor ingen går fri – alt leveret med et fandenivoldsk glimt i øjet.

En hybrid af et show, der blander musik og satire i et hæsblæsende rockbrag – en musikalsk statusrapport over dansk politik serveret på et markant genialt sølvfad.

Hvis ikke helligdagen Store Bededag var blevet fjernet af et flertal i Folketinget, så ville Store Bededag i år falde på fredag den 1. maj 2026.

I gamle dage, der med hensyn til Store Bededag sluttede den 5. maj 2023, var det skik og brug at man promenerede på volden – både for at se og blive set. En smuk tradition som vi tager med til MarKant ny Store Bededag den 1. maj 2026.
En spadseretur med start
fra MarKant kl. 18.00
enten ad stien til Børkop Vandmølle og retur eller en tur i Parken ved Højskolen.

KUNSTSKABET markerer for 2. gang
MarKant ny Store Bededag
fredag den 1. maj 2026
med promenadetur omkring MarKant samt
med efterfølgende Politisk Rockshow.

Promenadeturen starter kl. 18.00
Dørene åbnes kl. 18.45
Politisk Rockshow starter kl. 19.30

Arrangementer afholdes i MarKant,
Børkops Kulturhus,
Ågade 6, 7080 Børkop

Pris: 
Medlemmer: 220,00 Kr.
Andre: 250,00 Kr.

Tryk på nedenstående link for køb af billetter:
Find Billetter

Arrangementet er støttet af Strakspuljen,
Vejle Kommune