Lån en scene
Mandag den 27. februar 2023 – Kl. 19.00
På scenen er:
Kim Dahl Nielsen,
chefredaktør på Vejle Amts Folkeblad
Dagens leder på VAF er et udtryk for redaktionens holdninger til aktuelle begivenheder og reflekterer dermed, hvilket udgangspunkt avisen tolker verden ud fra. Når lederen er underskrevet af Kim Dahl Nielsen, stiller det samtidig et skarpt krav til chefredaktøren om, at områdets lokale avis har fokus på sine kerneværdier og samtidig har øje for de begivenheder, der er aktuelle for avisens læsere både med hensyn til lokal-, indenlands og udenrigsstof.
Kim har tidligere været ansat og i front på flere landskendte medier. Som journalist på JydskeVestkysten afdækkede han sammen med kollegaen Kasper Borch de psykiske og fysiske lidelser blandt de glemte danske golfveteraner. Artiklerne blev trykt i Jydske Vestkysten og bevirkede på artikelseriens fjerde dag, at Forsvarsministeriet lovede udbetaling af erstatning til veteranerne. For afdækningen af Golf-veteranernes sygdomme og lidelser og for at påvise en mulig sammenhæng mellem veteranernes og deres børns sygdomme blev de 2 journalister hædret med Danmarks mest prestigefyldte journalistpris, Cavlingprisen.