Nytårskur
Vi byder 2024 velkommen i selskab med Kristian Lilholt, champagne & kransekage
Onsdag den 21. februar 2024
Kl. 19.30.
Kristian Lilholt voksede op i Aalborg i et hjem med klaver. Den første pasning udenfor hjemmet var i byens musikalske legestue. Her fik børnene en blokfløjte i munden ved indskrivningen, og der var obligatorisk morgensang. Kristian fandt ret tidligt ud af, at det var i musikkens verden, han kunne gøre en forskel.
Og sådan blev det.
Kristian fortæller om sit liv med musikken, hvordan den kommer til ham og hvordan han ønsker at formidle den, om samarbejdet med broderen Lars Lilholt og nogle af de mest slidstærke sange på Lilholt Bands repertoire, om instrumentalmusikken, der er kendt langt ud over Danmarks grænser.